Jeg startede min keramik-rejse i januar 2022, og siden da er det gået stærkt.
Alt den keramik, jeg producerer, bliver lavet med god energi, i et roligt tempo og keramikken har til hensigt at henvende sig både til din krop, sind og sjæl.
Hos mig finder du derfor personlige kopper med positive tekster, håndmalede dyr, vaser i smukke farver, vægophæng og meget andet.
Mit mål er, at keramikken bringer glæde, giver velvære og bidrager til positive stunder.
For eksempel hvis du efter en lang dag sætter dig med en god kop kaffe i fred og ro, hvor du giver dig selv tid til en pause, hvor du mærker selvkærligheden og at du lever i nuet. Eller du åbner en pose slik, som du kan nyde i en af de smuk slikskål og samle venner og familien til en stund med hygge og nærvær med dem du elsker.
Hvis du ønsker at se keramikken fysisk før du køber, har jeg lige nu udvalgte varer i butikken Lille Nor i Århus, men man er også altid velkommen til at komme forbi mit showroom i Esbjerg. Blot kontakt mig inden, så aftaler vi en tid.
Det er også muligt at afhente det man køber, på min adresse i Esbjerg og ellers sender jeg selvfølgelig også meget gerne.
Jeg håber, du finder, hvad du søger her på siden, ellers er du meget velkommen til at kontakte mig.
